Så gik det første år – og sikke et år !

nytårshilsen fra adoniz.dk

Så gik det første år – og sikke et år !

Det er nytårsaftens dag og netop idag et år siden at vi sad på i vores midt & vestjyske landidyl og besluttede os for, at nu skulle det ske – det vi havde talt om i et par måneder. Udgangspunktet var at vi – og nok især jeg . havde følt, at der var vældigt langt imellem tilbudene til LGBT miljøet i Jylland.

Jeg har også oplevet adskillige af mine venner tage turen over Storebælt for, at bosætte sig i eller tættere på København og jeg har til og med selv haft taget turen i et par omgange. Adskillige er de gange, hvor jeg har tænkt – er det virkeligt nødvendigt ? Kan det ikke lade sig gøre, at skabe nogle tilbud i den jyske muld ?

Den samtale dukkede op igen sidste år – henimod foråret, hvor min kæreste Magnus og jeg, igen kom til at tale om, at man burde kunne lave noget mere i Jylland end hvad der bliver lavet. Hverken fester, barer, sexshops eller andre LGBT rettede tilbud var at finde i miles omkreds. Selv i Aarhus er der næsten ingen tilbud og i Herning blev det meldt ud at Glamour Place stod overfor et salg. Køen til at overtage stedet var til at overse.

Men nu skulle det fandeme være løgn, og i dagene op imod nytåret 18/19 begyndte vi at lægge de første puslespils brikker til den virksomhed der kom til at hedde Bonore og som kom til, at drive webshoppen adoniz.dk.

Tanken og planen var, at vi med webshoppen kunne være med til, at rejse økonomien til, at skabe aktiviteter og tilbud til LGBT miljøet i Jylland. Aktiviteter der måske kunne være med til, at gøre det attraktivt at blive i Jylland istedet for absolut at skulle emigrere til København. Tilbud, der kunne skabe job og karriere muligheder, hvor man som LGBT person kan arbejde og beskæftige sig på lige fod med alle andre.

Dele af miljøet ønsker, at give det indtryk, at der ikke længere er behov for LGBT steder og LGBT forretninger i Danmark. Men i kølvandet af sådanne udmeldinger står den ene undersøgelse efter den anden med konklusioner som “59 procent af deltagerne i undersøgelsen føler, at de ikke kan være åbne omkring deres seksualitet eller kønsidentitet. 44 procent har oplevet at være udsat for diskrimination eller hadforbrydelser i Aarhus” , eller “Biseksuelle har dårligere psykisk helbred og ringere sociale relationer”.

De tal bæres oppe af det nyligt offentliggjorte Projekt Sexus, hvor der bla. spørges “I hvor høj grad finder du det moralsk iorden at to mænd har sex med hinanden?” – naturligvis kunne man hæfte sig ved de 40% der svarer I meget høj grad – men det skræmmende tal ligger faktisk i de 14% der svarer “slet ikke”. Desuden er en 40% besvarelse som I meget høj grad ekstremt skræmmende i et samfund, hvor vi bliver ved med at sige at her kan man uden problemer være sig selv. I forhold til det samme spørgsmål, men hvor to mænd er erstattet af to kvinder øjes totalen med kun 1%.

I et vestligt samfund, hvor vi skriver 2019 burde det tal være meget tættere på 100%, og det står nok i virkeligheden i dyb kontrast til, at en trivselsundersøgelse bestilt af ministeriet for ligestilling der også blev offentliggjort iår konkluderede at 1/4 af LGBT personer ikke tør være åbne om deres seksualitet på arbejdspladsen.

Nu virker det måske umiddelbart som tørre kedelige tal – men de taler deres tydelige sprog om, at vi som LGBT personer klart og tydeligt har nogle problemer i vores hverdag, og måske endda problemer der er mere sprængfarlige end vi lige går og tror. Netop fordi, at det virker som om at vi har fået langt større accept fra vores omverden end hvad vi i virkeligheden har. Der er tydeligvis stadigt nogle underliggende acceptproblemer i vores omgivelser og hos os selv.

Netop derfor har LGBT forretninger og LGBT mødesteder nok aldrig haft større beretigelse end hvad de har idag. Vi har brug for virksomheder, foreninger og klubber der kan forene os, give os et safespace og give os kræfterne og energien til at være med til, at vise den verden vi lever i, at vi er mennesker med grundlæggende behov for accept, kærlighed, og inklusion som alle andre mennesker.

Den opgave vil vi på adoniz.dk gerne være med til, at løfte. Vores valg var derfor, at starte med at lave en webshop med sexlegetøj og fetish gear, og derfra bygge noget positivt op, der kunne være med til, at sikre andre aktiviteter i områder, hvor der traditionelt ikke sker så meget. Aktiviteter, der ikke skal ses som en konkurrent til de forskellige lokalforeninger, fordi at vi netop gerne vil have lokalforeningerne med i det arbejde og gøre tingene sammen.

Vi brugte hele foråret på at planlægge, koncept opbygge og tale med potentielle leverandører. I maj måned var vi klar og slog dørene op for webshoppen. Vi fik en del opmærksomhed fra start via sociale medier – men måtte ret hurtigt erkende, at især Facebook havde et problem med to af hjørnestenene i vores forretningsmodel 1. sexlegetøj og 2. LGBT. Udfordringen kom da Facebook lukkede vores annoncør konto fordi at vi dels solgte sexlegetøj og dels henvendte os til LGBT miljøet med regnbuer og det hele. Begge dele anså Facebook for farligt fordi at nogen kunne se en annonce for indhold som de ikke havde bedt om, at se eller som Facebook anså for politisk farligt materiale (LGBT begrebet for nu igen at linke til den her misforståelse om anerkendelse og accept).

Så vi begyndte, at gå nye veje – Vi begyndte at lægge en del annonce kroner i LGBT miljøets egne medier. Det havde hele tiden været planen men det kom nok lidt hurtigere end først påregnet. Dels for at komme ud med vores budskab og dels for, at støtte op om de gode medier der er med til, at formidle relevant nyhedsformidling i mijøet.

Vi har haft en del lækre mærker på hylderne allerede det første år. Mr. B var et af de allerførste vi fik ind. You2Toys og Icicles har også været med fra start. Titus kom med da de har en fantastisk vibrerende puppy hale, der passede rigtigt godt ind i vores sortiment, og sidst på året har vi udvidet med Oxballs og ikke mindst Mr. S Leather. Den sidste har en helt speciel historie og nogle udfordringer med en anden webshop, der tydeligt ikke var glad for det projekt som vi er igang med. Men udfordringer er det der får blodet til, at bruse i vores årer så vi kom op på hesten igen og vendte udfordringerne til en styrke.

Vi har hele tiden haft den holdning, at sikker sex er noget af det vigtigste vi kan udbrede i miljøet, og sikker sex ska ikke være besværligt eller dyrt. Derfor har vores holdning også hele tiden været, at vi ikke primært skal tjene vores penge på glidecreme og kondomer. Det skal være så billigt at vi får en lille avance ud af det – men det er ikke det der skal betale hverken husleje eller løn.

Det var der så andre der mente noget andet om og efter pres måtte vi hæve prisen på noget af vores glidecreme for fortsat at kunne tilbyde dem til jer der elsker dem. Hvad vi istedet har gjort er, at vi har lagt en donation via Rainbow Business Denmark på gratis kondomer & glidecreme til uddeling i miljøet. Samtidigt er vi gået ud på markedet for, at finde nogle glidecremer i rigtig høj kvalitet som vi stadigt kan sælge til en rigtig god pris. Stay tuned for den !

Vores website adoniz.dk er blevet redesignet 3 gange iår. Første gang vi redesignede var det en lidt større omgang. Det design vi startede ud med i maj var ikke særligt moderne – men var valgt fordi at vi skulle have noget på benene til tiden. Sidenhen kom vi frem til et meget mere responsivt moderne og frækt rødt og hvidt design, der dog begyndte at give nogle tekniske problemer hen over julen. Tænk engang, at vi midt i julehandlen måtte konstatere at vitale dele af siden ikke kunne køre på grund af forældet kodning. Nå vi måtte i arbejdstøjet igen og fik lavet tingene om – det gav så også en lettere ændring af designet, der især kommer til udtryk på forsiden. Farverne er stadigt i de velkendte røde og hvide adoniz farver, og vi er egentligt ret glade for det nye resultat.

En anden milepæl, der har været vigtig for os at nå var at blive certificeret e-mærket webshop. Dels fordi, at vi gerne selv ville have sikkerhed for, at alt hvad vi gjorde levede op til lovgivningen – men også for at kunne vise jer, at vi faktisk er troværdige og holder det vi lover. Så e-mærkningen med den deraf følgende kontrol af handelsbetingelser, levering og procedurer for hvordan vi driver webshop og ikke mindst den indbyggede forbruger sikkerhed er en milepæl som vi har været og stadigt er meget stolte af at vi fik i hus. Det har iøvrigt været en rigtig lærerig process for os.

Så har vi jo i november haft et par besøg i nogle af de lokale LGBT foreninger i Jylland. Helt konkret fik vi positiv tilbagemelding fra to foreninger der gerne ville have os på besøg. Det var Fristedet i Herning, der inviterede os med til deres forrygende festlige julefrokost, og siden var det Es’gay’P i Esbjerg der havde os på besøg til en af deres café aftener. Det var rigtigt dejligt at få lov til, at komme ud og møde vores kerne kunder fysisk, få talt lidt om hvilke behov der rør sig derude og få fortalt vores historie og hvorfor vi gør det her.

Vi tænker, at vi tager en tur igen til næste efterår og der er det klart vores håb at flere foreninger vil tage imod os. Generelt synes vi, at det er synd at man ikke kan gå ind i en sexshop og se, føle, mærke samt stille spørgsmål uden at skulle føle sig i en akavet situation ved først, at skulle gå ind, og siden skulle forklare at man er til mænd – medmindre, at man bor i København. Det problem kan de her små pop up shops til dels afhjælpe.

Hvis vi kigger fremad har vi 100% klart nogle mål for fremtiden. Bla. vil vi gerne kunne åbne et par fysiske butikker i Jylland, der ikke kun er sexshops men også fungerer som et sted, hvor man kan komme og hygge hvis man bare har brug for at hænge ud med andre LGBT personer eller søge rådgivning, og samtidigt vidde at du taler med en LGBT person så du ikke skal springe ud en gang til når du søger hjælp og vejledning. Den anden ting som vi ser i krystal kuglen er, at vi gerne vil skabe nogle seje fester, både almindelige LGBT fester men også LGBT fetish fester her i Jylland.

Derudover vil vi gerne være et alternativ til den ene erklærede LGBT sexshop, der findes idag – Vi tror 100% på at konkurence er i miljøets interesse men også i forretningernes interesse fordi, at konkurence tvinger os alle sammen til, at udvikle os.

Om det bliver i 2020, at vi når disse mål kan vi ikke sige lige nu – det handler jo i sidste ende rigtigt meget om økonomi – men at vi arbejder hen imod det så hurtigt som muligt, det er helt sikkert. Vi håber, at du også er vild med tanken og, at du er med os på hele rejsen. Første kapitel har været udfordrende, spændene, til tider dramtisk og under alle omstændigheder en forrygende udviklingsrejse.

Indtil da, Ha et fantastisk dejligt nytår !

Dit adoniz.dk team !

Share this post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *