Jespers Jul #24: Blev det hvid jul?

det blev hvid jul til slut i julekalenderen

Jespers Jul #24: Blev det hvid jul?

Fendy var simpelthen kørt til Danmark istedet for Bremen. Han ville give Jesper en positiv overraskelse, så han var kørt til Danmark med den tanke, at finde Jespers forældre og overbevise dem om, at de skyldte ham at være en del af hans liv.

Han havde så godt nok sagt Bremen til Jesper – men det var for at han ikke skulle blive skuffet hvis det ikke lykkedes.

Det viste sig da også, at det ikke var nogen svær opgave at finde Jesper’s forældre – det var faktisk super nemt. Det der var svært var, at overtale forældrene til at komme med til Flensburg. Men en ordentlig tale om ansvar for sine børn, og at Jesper savnede dem, havde til sidst virket så de valgte, at sætte sig ind i Fendy’s bil og køre med tilbage til Flensburg – og her står de så nu i entreen foran en meget overrasket Jesper.

Jesper gik dem begge i møde og gav den hver en fast krammer – det var de bestemt ikke vandt til. De gik nu ind i stuen, hvor Jespers far fortalte, hvordan Fendy havde opsøgt dem i Danmark og taget dem med til Flensburg. Han fik det vidst til at lyde lidt nemmere end det var, tænkte Fendy, men sagde ikke noget.

Så blev det mors tur til, at fortælle, hvordan de havde tænkt på Jesper mange gange siden dengang – men ikke forstået hvad det handlede om, og slet ikke været klar til, at acceptere det. Imidlertid havde de for nogle år siden fået en ny homoseksuel nabo, og selvom det var hårdt, både fordi at de skulle vende sig til at omgåes ham – så mindede han dem også om Jesper.

Hun fortalte også, at deres reaktion primært bundede i to ting. Sorgen over ikke at skulle have biologiske børnebørn og frygten for at deres søn skulle få AIDS eller en anden frygtelig sygdom. De vidste jo godt set i bakspejlet, at da de smed ham ud steg risikoen for den slags markant for nu kunne de jo ikke holde øje med ham – men instinktivt havde de nok også håbet på, at han ville være kommet krybende tilbage som heteroseksuel. Det skete imidlertid ikke måtte de erkende.

Den lille familie Jesper, Fendy og Jespers forældre brugte resten af dagen efter, at have talt ud på at forberede juleaften. Fendy tog svigerforældrene med ud for, at finde en juleagave til deres søn – imens, at Jesper ordnede Ris alamande og gløgg. Julemiddagen klarede de sammen alle fire så den var klar da Fendys forældre ankom sidst på eftermiddagen.

Tolerance, forståelse og accept er af afgørende betydning for unge LGBT personers trivsel. En undersøgelse fra Aarhus slog i 2019 fast, at “59 procent af deltagerne i undersøgelsen føler, at de ikke altid kan være åbne omkring deres seksualitet eller kønsidentitet. 44 procent har oplevet at være udsat for diskrimination eller hadforbrydelser i Aarhus.

Samme år, altså i 2019 blev en dansk/svensk undersøgelse offentliggjort der viste at “Selvmordsraten er halvanden gang så høj blandt danske og svenske homo- og biseksuelle, der lever i et ægteskab med en af samme køn som blandt deres heteroseksuelle landsmænd”. Den viste så også et fald indenfor gruppen på 46 procent når man sammenligner perioderne 1989-2002 med perioden 2003-2016.

Tallene viser, at livskvaliteten for LGBT personer er opadgående. Men det er langt fra godt nok – og en stor del af løsningen skal nok findes hos dig der er forældre til et LGBT barn og dig der er forældre til et barn, der går i skole med et LGBT barn. Jeres støtte og påvirkning af jeres børn betyder alverden for den fremadrettede trivsel for LGBT personer.

Men også internt i LGBT miljøet er det vigtigt, at vi støtter op og er der for hinanden.

Tilbage i Flensburg var det forøvrigt sikkert og vidst – Det blev hvid jul.

Share this post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Få besked når varen er på lager igen We will inform you when the product arrives in stock. Just leave your valid email address below.
Email Quantity We won't share your address with anybody else.