Er PRIDE blevet overflødig ?

Er PRIDE blevet overflødig ?

Flere spørgsmål har meldt sig i den offentlige debat omkring Copenhagen PRIDE iår. En del af spørgsmålene er gengangere, en del nye og nogle er ligesom blevet genfødt på nye flasker. Men overordnet kan man pakke det hele ind i Er PRIDE blevet overflødig ?

Der er ikke nogen tvivl om, at vi synes at det er et farligt spørgsmål, at stille. Nogle kunne få den sindsyge ide, at PRIDE er blevet overflødig – og det er nok det sidste den er.

Heteroerne siger

I eksterne rækker – det vil sige i hetero kredse – har der været en masse snak om at PRIDE fylder for meget. Vi som LGBT’ere er ligesom blevet for synlige.

Men fylder vi for meget ? I Aarhus, Aalborg og på Fanø er PRIDE et endags event – hvor det er en uge i København. Men er det for overvældene, at have synlige LGBT’ere på Rådhuspladsen i en hel uge ? Eller er det med for synlige et udtryk for at der er regnbuer i hele byen fordi, at flere og flere virksomheder tropper op og signalere deres støtte til LGBT samfundet ?

regnbue symbolet er blevet en kommericiel success

Man kan fristes til, at tro det sidste. At den stigende interesse for, at danske virksomheder investerer deres Corporate Social Responsibility budget i LGBT sagen, hvorved hovedstaden bliver begravet i regnbuer fungerer som en rød klud i hovedet på visse grupperinger i den hetero normative matrix, og påminder dem om at vi er lige så ligeværdige som de er.

Kommentarer som “Du må gerne tage din kæreste med, men i skal fandeme ikke kysse imens i er sammen med os”, eller “Det er helt okay, men vil du ikke godt lade være med at sige min mand for det passer altså kun til et ægteskab imellem mand og kvinde” og hvad vi nu ellers er blvet udsat for igennem tiden understreger, at en hel del heteroer lever i en kuppel hvor de accepterer os fordi, at det skal de jo, men helt inde i hjertet har de ikke accepteret os. Den gruppe vil nok synes, at vi fylder for meget i gadebilledet fordi, at de hele tiden bliver mindet om det der de er blvet tvunget til, at tolerere. Præcis som det også fik Pia Kjærsgaard til, at koge over og bekende sin sande kulør i LGBT spørgsmål da hun sagde at der er for meget bøsse over Melodi Grand Prixet.

I virkeligheden betyder det blot, at vi fylder alt for lidt. Synligheden skal op, vi skal ud at markere os stærkere end nogensinde og vi skal vise at vi står sammen og vi er her for at blive og ikke lader os kue af smålige holdninger og normbegreber baseret på forældet religion.

De ekstravagante bøsser

Når det så er sagt er det bekymrende, med noget af den kritik der kommer fra LGBT miljøet.

Dels er der den evigt tilbagevendende – fastholder PRIDE omgivelserne i en formodning om, at alle bøsser render halvnøgne rundt med fjerboa på toppen og løse håndled?

Det kunne der måske have været en pointe i for 10 år siden. Men ikke idag – PRIDE bevægelsen har hjulpet mange med at springe ud og vedkende sig deres sekualitet – og festen har for så vidt to formål. 1). at skabe opmærksomhed omkring de alvorlige budskaber som PRIDE også indeholder.

Hvordan kan vi bruge PRIDE til at få et bedre LGBT miljø?

Ingen medier gidder se på revisor Jens Peter Hansen, i et gråt jakkesæt. De vil se festen. Tilgengæld når medierne har dækket festen , eller alligevel er igang så taler de gerne med Jens Peter om de mere alvorlige sider af PRIDE.

Resten af kampen skal Jens Peter så tage med hans kollegaer, sportskammerater og naboer når PRIDE bliver igangsætter for samtaler ude i samfundet, det er der vi skal vise at vi er lige så forskellige for alle andre og at bøsser også kan være til vila, Volvo og vovhund.

Husk, at nogle af de her samtaler måske slet ikke var blevet åbnet op uden PRIDE som igangsætter.

2). At vi bliver påmindet om, hvorfor vi er her, hvad det er for en kamp der er blevet kæmpet i fortiden og at vi værner om at holde på det vi har opnået og aldrig kommer tilbage til fortidens homoforfølgelse.

Erhvervslivets ansvar

Den del af kritiken, der tilgengæld er relativt ny – er “Det er for dårligt at der er så mange virksomheder der smider om sig med regnbuer når de ikke støtter os” (med sponsorater).

Nu skal vi lige huske, at støtte ikke nødvendigvis kommer i form af sponsorater. Penge er lækre at have, men penge er ikke alt der har værdi her i verden.

For det første er erhvervslivets brug af regnbuesymboler under PRIDE med til, at fastholde opmærksomheden på begivenheden – også når Hr. og Fru. Jensen ikke lige står inde på Rådhuspladsen. Værdien i det er helt igennem uvurderlig – og det ville virkeligt være kedeligt hvis den her kritik gør at der er færre regnbuer i København til næste år. Vi arbejder for accept of tolerance – vi skal ikke skabe en “dem og os” stemning.

Men en helt anden side af det her, er også at med brugen af regnbuesymbolerne under PRIDE forpligter de samme virksomheder sig rent moralsk til, at føre en positiv LGBT politik, og gør de det ikke så rammer det dem på troværdigheden. Så kære bøsser og andre LGBT’ere glæd jer når virksomheder flagrer for jer istedet for at blive fornærmet over at de ikke lige har sponsoreret Madonna’s deltagelse i Copenhagen PRIDE !

Men en lille sandhed er der dog i det – og ja LGBT bevægelsen har brug for penge til kampagner, aktiviteter og tiltag der er med til, at øge livskvaliteten i LGBT miljøet. Men der er det vores indsigt, at vi nærmere har behov for at få flere LGBT drevne virksomheder som bliver en del af miljøet og ikke er bange for at stå frem og sige “Ja vi er LGBT ejet og drevet”, og det er primært her vi skal hente økonomien til de mange ting som LGBT bevægelsen har behov for.

Netop det er også en af de primære årsager til, at vi startede adoniz.dk – vi er LGBT ejet og alle, der er involveret i driften er LGBT’ere. Vores mission statement har hele tiden været at adoniz.dk skal bidrage til, at skabe flere aktiviteter, tilbud og jobs til LGBT’ere i Danmark – med særligt fokus på Jylland hvor vi føler at der i særdeleshed er behov for mere synlighed og flere tilbud.

PRIDE er langtfra overflødig, men vi må selv omfavne den og skabe den PRIDE som vi er stolte af som de individuelle mennesker vi er.

Relaterede indlæg

Skriv en kommentar

Få besked når varen er på lager igen We will inform you when the product arrives in stock. Just leave your valid email address below.
Email Quantity We won't share your address with anybody else.