Bøssernes internationale (kamp)festdag !

Bøssernes internationale (kamp)festdag !

Når homomiljøet skal op på barrikaderne og vise at vi er her også og vi har krav på, at blive accepteret og respekteret – så gør vi det som oftest med en stor fest. Hvor andre grupper kaster med brosten, holder vi en gigafest med lækre outfits og fed musik. PRIDE er et godt eksempel herpå – men PRIDE er også ret lokalt ( og nej vi har ikke glemt World Pride men opmærksomheden i almenheden omkring World Pride er stadigt ret lokal) og så er der Eurovision Song Contest der næsten er gået hen og blevet bøssernes internationale kampdag.

Efter de to semifinaler onsdag og torsdag er det så iaften, at det går løs i Tel Aviv og sendes til stort set alle europæiske lande og nogle stykker udenfor. I homomiljøet har det i alle tider været kendt at især bøsserne elsker Eurovision. For et par år siden, hvor homofobi blev et issue i Eurovision – blev det også kendt for almenheden at Eurovision Song Contest har et giga homoseksuelt publikum, og showet og hele presse maskineriet omkring det blev ligesom et vindue til, at sige “nok er nok, vi er her, accepter det og luk røven”.

Siden da har Eurovision Song Contest vel nærmest været bøssernes internationale kampdag – men også vores internationale festdag. Homo issues er blevet luftet og vi er blevet endog meget synlige i mængden under eventet.

Sådan bliver det sikkert også i år, og iaften er det så den store finale aften. Danmark er repræsenteret med Leonora, der synger Love is Forever. Leonora går på scenen som sang nr. 6. Videre til finalen er også: Malta, Albanien, Tjekkiet, Tyskland, Rusland, San Marino, Nordmakedonien, Sverige, Slovenien, Cypern, Holland, Grækkenland, Israel, Norge, Storbritanien, Island, Estland, Hviderusland, Aserbajdsjan, Frankrig, Italien, Serbien, Schweiz, Australien og Spanien.

Vi er heller ikke gået helt uden om homo issues i dette års Eurovision. Både musikeren Ivan Pedersen (den ene halvdel af 80’er pop duoen Laban) og folketingets formand Pia Kjærsgaard har udtalt, at der er for meget hhv. “bøsse, drag og fetish” og “bøsse, drag og gejl” i dette års Eurovision. Udtalelser der blot understreger behovet for, at vi får markeret os og vist hvad vi står for af mangfoldighed, kærlighed og retten til at udtrykke os selv.

Hvorfor ? Fordi, hvis de nu bare havde sagt – der er for meget sceneshow og musikken drukner, eller vi ville ønske at musikken var mere fremtrædende så var det en saglig kritik – nu bliver det istedet en kritik der er udtrykt igennem holdninger til menneskegrupper og generaliseringer om homoseksuelle der helst ikke må fylde for meget i et show – og det er problematisk. Tænk hvis man nu sagde at der er for meget hetero pladder i TV2 Nyhederne ! Den går ikke, og viser at der stadigt er en grundholdning derude der ikke er udelt positiv.

Hatari at Eurovision 2019

For de fetish interesserede er der godbidder fra Island’s bidrag der fremføres af Hatari i fuldt læder dress, også er det tilbagevendende spørgsmål iår stadigt om Madonna virkeligt kommer og optræder i pausen !

Er i klar til en fest drenge ? Så tager vi PRIDE forskud over hele kloden i aften ! 🙂

Eurovision Song Contest sendes på DR1 iaften fra kl. 21:00 – 00:00. Hvis du hellere vil se det sammen med andre så har G.A.Y. Copenhagen et Eurovision arrangement fra kl. 20:00.

Du kan finde mere info om Eurovision Song Contest på www.dr.dk .

Relaterede indlæg

Skriv en kommentar

Få besked når varen er på lager igen We will inform you when the product arrives in stock. Just leave your valid email address below.
Email Quantity We won't share your address with anybody else.